Nyheder

September 2026
September måned er fløjet afsted. Vi spiller spil, laver mad, bager og strikker. Rugeæggene i maskinen er klækket med de sødeste små kyllinger. Efter en lang snak omkring hvad der skal til for at lave kyllinger, har vi nu købt 10 æg i 365. De bliver lagt i rugemaskinen som det næste og så må vi se om det kan blive til kyllinger. Meget spændende!! Christopher er blevet 18 år. Det er meget stort, så det har vi selvfølgelig fejret. :-)
7. oktober 2026
August 2026
Endelig! Den 3. august startede vi op igen efter en skøn sommerferie. Dejligt at se hinanden igen og der er nok at tage fat på. Ræven har blandt andet spist alle vores ænder, så der skulle købes nye små ællinger. :-) Marsvinehuset skal bygges færdigt og så har Natasja jo haft fødselsdag i sommerferien. Det skal fejres!! :-)
12. august 2026
Juni 2026
Så blev det sommerferie. Det er bare gået stærkt her på gården. Med nye unge mennesker og deres familier vi skal lære at kende, nye dyrebørn og mange nye og spændende projekter. Til sommerafslutningen grillede vi pølser og spiste is. Tak til både unge, forældre og personale for at gøre denne eftermiddag til noget helt særligt. Vi ses d. 4. august.
1. juli 2026
Maj 2026
Så er det endelig blevet rigtig forår. Vi nyder dagene ude i det gode vejr. Vi har plantet en masse bærbuske og så har vi fået et lille lam. Hun hedder Sky og er ganske nuttet. Hun skal heldigvis blive boende hos os her på Stendyssegaarden. Desuden kom fåreklipperen forbi. Det var en spændende oplevelse. Fårene syntes vidst ikke at det var så fedt, men nu når der er gået nogle dage, virker de nu meget tilfredse. :-) De små kaninunger er så småt begyndt at hoppe rundt, så nu varer det ikke længe før de skal ud i deres sommerindhegning. :-)
5. juni 2026
April 2026
Hold da op april måned har været spændende på dyrefronten. Vi har fået to små gedekid. En lille gimmer der har fået navnet Bambi og en lille buk der hedder Bjørn. Bjørn er blevet kastereret. Det var en lidt voldsom oplevelse, synes nogen, men dyrlægen var meget dygtig og Bjørn klarede det så flot. Vi har fået et nyt lille marsvin. Han hedder Batman. Vi var ved Bangs og hente 8 små nyudklækkede ællinger. Så er der flyttet to sjove grise ind. De har endnu ingen navne, men flere sjove forslag er på bordet. :-) Som det aller vildeste har vi fået en ny lille pony. Hun hedder Melanie og er allerede højt elsket. Den 8. april holdt vi Karlas fødselsdag. Tiden flyver her på gården og vi nyder bare at det nu stille og roligt bliver varmere i vejret, så vi kan bruge lidt mere tid udendørs. Vi har fået plantet buske og rengjort stalden, nu hvor alle dyrene er flyttet udenfor. Vi bager fortsat hver mandag, hvilket virkelig bliver nydt af alle. :-)
19. maj 2026
Marts
Marts måned er gået stærkt. Vi har fået lukket kaninerne ud og gederne er kommet på stald. Vores gamle ged Mette skal nemlig snart have kid. Det bliver så spændende. :-) Vi er også kommet godt videre med vores udendørs marsvinebur og så har smeden været forbi. Både heste, får og geder fik ordnet hove/klove. Det var en lang og kold dag, men alle dyrene er glade for behandlingen. :-)
30. marts 2026
Denne blog er ikke tilgængelig lige nu. Prøv at opdatere siden eller tjek igen senere. Beklager ulejligheden